Hudinfektioner, der skyldes svampe.
Om smitte
Nogle svampe angriber kun mennesker. Oftest sker der smitte fra raske smit- tebærere ved berøring. Andre svampelidelser skyldes smitte fra dyr, især kat- tekillinger, kalve, marsvin og hamstere. Især børn smittes fra dyr og udvikler ‘ringorm’.
Om forebyggelse
Fodsvamp kan begrænses ved at benytte eget håndklæde, tørre grundigt mel- lem tæerne, bruge rene sokker hver dag, benytte badesko i skolen og svøm- mehallen og ved at gå med sko eller sandaler, som tillader tæerne at ‘ånde’.
Symptomer
Inkubationstid: Usikker, men formentlig uger til måneder.
På huden ses røde, skallende, kløende pletter. Efterhånden afbleges udslæt- tet fra midten, så det bliver ringformet (ringorm). Udslættet sidder oftest på kroppen, arme og ben. Hårbunden kan også angribes ved smitte fra dyr. Hå- rene knækker af i pletter, og der optræder skællende hud i pletterne.
Fodsvamp er en anden form for svampesygdom. Huden mellem tæerne er opblødt og evt. revnet. Huden kan også være tør med afskalning.
Behandling
Lægen kan behandle med svampedræbende medicin. Oftest er lokalbehand- ling tilstrækkelig, men der kan være behov for tabletbehandling, især når hår- bunden er angrebet.
Om forholdsregler ved sygdomstilfælde
Der er ingen særlige forholdsregler ved svampelidelser.
Komme i institution
Må komme i institution uden begrænsninger.