Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Diaré og opkastning (mave-tarminfektioner)

Ved diaré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse af- føringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diaré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til barnets sædvanlige afføringsmønster. Diaré kan skyldes infektioner med virus, bak- terier eller parasitter. Diaré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsage- symptom ved andre infektioner.

Mavesmerter, opkastning og diaré kan også skyldes andre lidelser i maven. Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diaré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion.

Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diaré. Det drejer sig især om norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret.

Om smitte

Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødeva- rer. Især norovirus kan overleve lang tid på overflader og kan være vanskelig at komme af med selv ved omhyggelig rengøring og hygiejne.

Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diaré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage igen i institution.

Om forebyggelse

På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne, herunder efter toilet- besøg og bleskift, vigtig for at forebygge spredning af diaré.

Symptomer

Inkubationstid: Oftest et par dage.

De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diaré, mavesmer- ter og evt. feber. Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne.

Behandling

Det er vigtigt, at barnet drikker rigeligt for at undgå væsketab, som er særlig udtalt, hvis der også er opkastning eller feber. Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin for maveinfektioner, og i så fald skal det være læge- ordineret.

Komme i institution

Når barnet er rask og afføringen er normal. I tilfælde af Roskildesyge (noro- virus) anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diaré og opkast er ophørt.